Bidskinner

BIDSKINNEBEHANDLING

Vi behandler primært vores patienter med fuldkæbe bidskinner lavet i klar acryl. Fuldkæbeskinnerne kan være hårde eller bløde og bliver valgt efter patientens behov.

Normalt, placeres en bideskinne på tænderne i overkæben og bruges hver nat. I visse tilfælde er behovet anderledes og bidskinnen bruges hele døgnet. Med bidskinnen i munden slides eller vandrer tænderne ikke. Da skinnen i visse tilfælde giver støtte til underkæben kan patienten opleve en lindring af eventuelle muskulære spændinger i tyggemuskulaturen.

Forudsætningen for, at en bidskinnebehandling har den rette virkning er, at skinnen bliver optimalt tilpasset og finjusteret. Det er derfor vigtigt, at patienten medbringer skinnen ved hver undersøgelse og behandling, så pasform og sammenbid kan blive kontrolleret af tandlægen.

Bidskinner KAN bruges til patienter med (ikke prioriteret rækkefølge):

– Tænderskæren eller pres.
– Bidfunktionelle problemer.
– Afsluttet ortodontisk behandling.
– Forestående større protetisk behandling til fastlæggelse af bidhøjden.
– Afsluttet større protetisk behandling til at nedsætte belastningen på porcelænet.
– Smerter eller ømhed i tyggemuskulaturen eller kæbeled.
– Muskulær hovedpine.
– Isningerne i tænderne.